Debatten om formueskat er præget af stærke holdninger og mange påstande om effekterne på økonomi, investeringer og arbejdspladser.
Men hvad siger forskningen egentlig?
Flere økonomer og analyser peger på, at en moderat formueskat kan bidrage til et mere retfærdigt skattesystem – uden store negative effekter på økonomien.
Formueskat er igen blevet et centralt emne i den økonomiske debat.
I den forbindelse bliver der fremsat mange påstande om, hvad en skat på store formuer vil betyde for investeringer, arbejdspladser og økonomisk vækst.
På et webinar arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation gennemgik internationale forskere og økonomer derfor den eksisterende forskning på området. Formålet var at belyse, hvad forskningen faktisk viser – og hvilke argumenter der i højere grad bygger på antagelser eller enkeltstående eksempler.
Her pegede flere forskere på, at debatten ofte bliver præget af stærke scenarier om negative konsekvenser, mens den empiriske forskning generelt finder mere begrænsede effekter.
Gabriel Zucman: De rigeste kan betale mindre i skat
Den franske økonom Gabriel Zucman, professor ved Paris School of Economics og University of California, Berkeley, fremhævede på webinaret, at indkomstskatter i mange lande i dag har svært ved effektivt at beskatte personer med de største indkomster og formuer.
Ifølge Zucman skyldes det blandt andet, at en stor del af de rigestes indkomst kommer i form af værdistigninger på aktiver og virksomheder. Disse værdier beskattes ofte først, når de realiseres – og kan i nogle tilfælde helt undgå beskatning.
Formue giver ofte et mere præcist billede af den reelle økonomiske styrke!
Gabriel zucman
Dermed kan personer med meget store formuer ende med at betale en lavere effektiv skattesats end mange lønmodtagere i disse lande. En moderat formueskat kan ifølge Zucman være et redskab til at lukke dette hul i skattesystemet og sikre, at beskatningen også omfatter store formuer mere direkte.
Han fremhævede samtidig, at provenuet fra en sådan skat kan bruges til investeringer i eksempelvis uddannelse, forskning og infrastruktur, hvilket på længere sigt kan styrke økonomien.
Knut Røed: Norske erfaringer giver vigtig viden
Seniorforsker Knut Røed fra Universitetet i Oslo bidrog på webinaret med en gennemgang af erfaringerne fra Norge, som er et af de få lande i Europa, der fortsat har en formueskat.
Ifølge Røed giver de norske erfaringer et vigtigt empirisk grundlag for debatten. Norge har haft formueskat i mange år, og derfor findes der relativt gode data om, hvordan skatten påvirker investeringer, virksomheder og migration blandt de rigeste.
Forskningen viser blandt andet, at nogle meget velhavende personer kan reagere på skatten ved at flytte til udlandet. Men samtidig peger studier på, at de samlede økonomiske effekter på produktion, investeringer og beskæftigelse er relativt begrænsede.
Der er også studier fra Norge der finder positive effekter for investeringer og beskæftigelsen. Og der er ikke tegn på, at likviditetsudfordringer for fx iværksættervirksomheder er en stor udfordring.
Erfaringerne fra Norge viser dermed, at en formueskat kan påvirke enkelte personers adfærd, men at effekterne på den samlede økonomi typisk er mindre dramatiske end det ofte fremstilles i den politiske debat.
Vi finder ingen evidens for, at formueskatten har hæmmet investeringer eller kapitalopbygning i Norge!
Knut ROED
Små effekter på økonomien
Også andre studier peger på, at de økonomiske konsekvenser af formueskat generelt er relativt små.
Analyser af tidligere formueskatter i blandt andet Danmark og Sverige finder kun begrænsede negative effekter på BNP og beskæftigelse. Nye beregninger peger eksempelvis på, at en formueskat i Danmark kan føre til et fald i BNP på omkring 0,05 procent og en beskæftigelseseffekt svarende til cirka 150 fuldtidsstillinger – en relativt lille ændring i forhold til den samlede økonomi.
Det betyder ikke, at en formueskat er uden konsekvenser, men forskningen peger på, at effekterne typisk er væsentligt mindre end nogle af de tal, der fremføres i debatten.
Sofie Holme: Samlede effekter tæt på nul
Den konklusion understøttes også af økonom Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, som har gennemgået forskningen i formueskatters økonomiske effekter.
Ifølge hende viser studier af tidligere formueskatter, at de samlede effekter på økonomien er meget små. Selv når man tager højde for effekter som fraflytning blandt enkelte meget velhavende personer, er den samlede påvirkning af BNP og beskæftigelse begrænset.
Dermed peger forskningen på, at formueskat typisk ikke har de store negative konsekvenser for økonomien, som nogle gange fremhæves i den politiske debat.
Analyse: Provenuet fra formueskat
Ud over effekterne på økonomien handler debatten også om, hvor meget en formueskat kan indbringe i statskassen.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at beregningerne bag provenuet fra en formueskat fortsat holder, selv når værdien af unoterede virksomheder opgøres på baggrund af bogført egenkapital. Analysen konkluderer, at denne metode ikke reducerer provenuet i forhold til tidligere skøn.
Dermed understøtter analysen vurderingen af, at en moderat formueskat kan give et betydeligt bidrag til de offentlige finanser.
Konklusion
De rigeste kan betale relativt mindre i skat Forskning peger på, at personer med meget høje indkomster og formuer i nogle lande har en lavere effektiv skattesats end resten af befolkningen, blandt andet fordi en stor del af deres indkomst kommer som værdistigninger på aktiver.
Begrænsede effekter på økonomien Forskningen viser blandede resultater. Studier med negative resultater finder generelt små effekter på BNP og beskæftigelse. Nye beregninger peger eksempelvis på et BNP-fald på omkring 0,05 procent og en beskæftigelseseffekt på omkring 150 personer. Der er studier fra Norge, som viser positive effekter på investeringer og beskæftigelsen.
Erfaringer fra Norge Norge har haft formueskat i mange år, og forskningen herfra viser, at nogle meget velhavende kan flytte til udlandet, men at effekterne på den samlede økonomi er begrænsede.
Samlede økonomiske effekter tæt på nul Ifølge økonom Sofie Holme Andersen viser forskningen, at formueskattens samlede påvirkning af økonomien er meget lille.
Kan give betydeligt provenu Analyser viser, at en moderat formueskat kan bidrage med et mærkbart provenu til de offentlige finanser, selv når der tages højde for usikkerheder i værdiansættelsen af formuer.
En formueskat er en årlig skat på en persons samlede nettoformue (værdien af bolig, aktier og bankindeståender mv. fratrukket gæld).
Fagbevægelsens Hovedorganisation har foreslået, at der indføres en skat på formuer over 20 mio. kr. og 40 mio. kr. for ægtepar. Satsen skal være 0,3 pct. om året, og beskatter den del af formuen, der ligger over bundgrænsen på de 20 eller 40 mio. kr.
Socialdemokratiet har også foreslået en formueskat, som vil indføre en formueskat på 0,5 pct. af nettoformuen, som overstiger en bundgrænse på 25 mio. kr. eller 50 mio. kr. for par. Friværdi i bolig op til 10 mio. kr. tæller ikke med i opgørelsen af nettoformuen til beskatning i dette forslag. For par kan op til 20 mio. kr. trækkes fra.
Derudover har også SF og Enhedslisten foreslået at indføre en formueskat in Danmark. Du kan læse mere om forslagene her:
Formentlig ikke. Kun hvis du er blandt den rigeste ene pct. af danskerne og har en nettoformue (værdi af bolig, aktier og bankindeståender fratrukket gæld), der er større end 20 mio. kr. eller 40 mio. kr. for ægtepar.
Er man i målgruppen for formueskat, ville man ifølge FH’s forslag skulle betale 0,3 pct. af den formue, der ligger over formueskattegrænsen. I forslaget fra Socialdemokratiet med en højere bundgrænse på 25 mio. Kr. Og 50 mio. Kr. For ægtepar, vil endnu færre blive ramt.
I gennemsnit har den rigeste pct. en nettoformue på 58 mio. kr.
Forskningen viser blandede resultater i forhold til, hvordan en formueskat vil påvirke vækst, beskæftigelse og investeringer.
I en forskningsartikel, der snart udgives i det anerkendte tidsskrift American Economic Review, konkluderer forskerne selv, at de negative effekter på den samlede økonomi er beskedne. Hvis effekterne omregnes til forslaget om en formueskat i Danmark svarer det ifølge AE til omkring 150 job på et arbejdsmarked med omkring tre millioner mennesker. Det vil sige 0,005 pct.
Derudover er der studier, som undersøger effekterne af den norske formueskat, som finder positive effekter på beskæftigelse og opsparing. Et studie finder positive effekter på opsparing og beskæftigelse i Norge. Et andet studie, der ser specifikt på små- og mellemstore familieejede virksomheder, finder også positive effekter på beskæftigelse og investeringer. De argumenterer for, at formueskatten medfører et øget incitament til at beholde kapital i virksomheden og dermed øge investeringsniveauet i deres virksomhed, frem for at trække penge ud af virksomheden.
Der er dermed ikke dokumentation for at hævde, at den norske formueskat begrænser vækst og investeringer.
Nej, formueskatten er en personskat og ikke en skat på virksomheder. Det er kun den ene pct. af danskerne med de højeste formuer, som med forslaget ville skulle betale formueskat.
Langt de fleste af dem, der skal betale formueskat, kan betale den ud af deres løbende indkomst eller deres likvide formue, som ikke står i virksomheden.
International forskning på baggrund af tidligere erfaringer med formueskat indikerer, at formueskatten kan betyde et fald i beskæftigelsen på mindre end 0,005 pct. Effekten på antallet af arbejdspladser er omkring 150 personer. Andre studier finder positive effekter på beskæftigelse.
Nej. Danmark er ifølge internationale opgørelser et af de bedste lande i verden at være iværksætter i, og det vil det også være efter en formueskat.
Formueskatten vil tage udgangspunkt i iværksættervirksomhedernes egenkapital (eller bogførte værdi). Det er først, når en iværksættervirksomhed for alvor har vokset sig stor og opnår en høj indtjening, at virksomheden får så stor egenkapital, at ejeren/ejerne potentielt vil skulle betale formueskat.
Mange iværksættervirksomheder rejser kapital til værdiansættelser, der er langt højere end de bogførte i selskabet, da investorerne har forventninger om fremtidig vækst og indtjening. Formueopgørelsen vil ikke basere sig på sådanne værdiansættelser.
Vælger en iværksætter at sælge hele sit selskab, vil der derimod være tale om en realiseret gevinst, som vil indgå i personens formue og potentielt kan blive omfattet af formueskatten.
Formueskatten vil altså ikke have betydning for iværksættere, hvis virksomheden er i et tidligt stadie, men kan kun blive aktuel, efter at virksomheden faktisk har vokset sig stor.
Stort set alle eksempler på bekymrede iværksættere, der har været fremme i medierne, vil ikke blive ramt af formueskatten.
Formueskatten er en personskat og ikke en skat på virksomheder. Hvis man er iværksætter, men ikke (endnu) har tjent mange penge på sin virksomhed og ikke derudover har en stor personlig formue, vil man ikke blive ramt af formueskatten.
Formueskatten vil tage udgangspunkt i virksomhedernes egenkapital (eller bogførte værdi). Det er først, når en iværksættervirksomhed for alvor har vokset sig stor og opnår en høj indtjening, at virksomheden får så stor egenkapital, at ejeren vil skulle betale formueskat.
Lovende start-ups kan sagtens have en højt vurderet markedsværdi, men ingen eller lav egenkapital. Det er f.eks. tilfældet med Villads Leths virksomhed Wilmo. Selvom virksomheden har en høj værdisætning, er egenkapitalen ifølge Villads Leth langt lavere. Virksomheden er under et år gammel, og har dermed endnu ikke aflagt regnskab. Villads oplyser selv, at virksomheden har rejst 2,2 mio. Kr. Villads Leth (og andre i lignende situationer) derfor ikke skulle betale formueskat, medmindre han udover sin virksomhed har en betydelig personlig formue, så den samlede formue overstiger 20 mio. kr.
Virksomheders egenkapital samt ejerandele er offentligt tilgængelige i deres regnskaber på virk.dk
Det er størrelsen på egenkapitalen i en virksomhed, der er den afgørende faktor i forhold til, om man som virksomhedsejer kan være i målgruppen for formueskat. Når formuegrænsen er på 20 mio. kr. (40 mio. kr. for par) og målrettet top 1 pct., er det dermed også virksomhedsejere, hvor virksomheden har en meget høj egenkapital, der indgår i gruppen (eller hvis den øvrige personlige nettoformue er meget høj). For Socialdemokratiets forslag med en endnu højere bundgrænse, vil endnu færre blive berørt.
Data for målgruppen for en formueskat viser, at personer med høje formuer i virksomheder (unoterede aktier) typisk også har høje likvide formuer – fx i form af bankindestående og “almindelige” aktier. Den tiendedel med de laveste formuer i målgruppen for en formueskat har en årlig beregnet formueskat på 3.400 kr. Til sammenligning har gruppen i gennemsnit 11 mio. kr. i likvid formue, herunder 2,4 mio. kr. i bankindestående.
Det norske statistik bureau finder også frem til, at formueskatten i Norge ikke har medført likviditetsudfordringer for iværksættervirksomheder.
De få danskere, der vil blive omfattet af en formueskat, opnår ingen fordel ved at købe udenlandske aktier og værdipapirer i stedet for danske. Som en del af det indre marked, findes der ikke landerestriktioner på kapital. Danskerne har således i forvejen flere værdier i udenlandske værdipapirer end i danske, ligesom udenlandske investorer har mulighed for at eje danske værdipapirer.
Provenuet fra formueskatten vil ikke gå til andre lande, men vil blive investeret i Danmark. Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår at anvende provenuet på at hæve værdien af jobfradraget, og derved give en skattelettelse, der også kommer lønmodtagere med lave indkomster til gode.
I Socialdemokratiets forslag vil pengene f.eks. gå til investeringer folkeskolen samt til en vækstpakke, der skal styrke dansk produktivitet og konkurrenceevne.
Det, nobelprismodtageren Philippe Aghion advarer imod, er at beskatte såkaldte fiktive værdier. Forslaget fra Fagbevægelsens Hovedorganisation bygger netop på, at værdiansættelsen af unoterede virksomheders sker med udgangspunkt i den bogførte værdi. Dermed beskattes fiktive værdier ikke. Det samme er tilfældet for Socialdemokratiets forslag.
Philipp Aghion siger desuden i interviewet: “Hvis man designer formueskatten smart, kan den være helt fin.”
I 2025 skrev syv nobelpristagere i økonomi et fælles indlæg i Le Monde, hvor de argumenterede for en formueskat for de allerrigeste på 2 procent i Frankrig.
Berlingske har i en artikel bemærket, at Skatteministeriets beregninger af formueskatten er et “skøn”, og at det er behæftet med “betydelig usikkerhed”.
Der er altid usikkerhed forbundet med økonomiske skøn og fremskrivninger. Skatteministeriets beregninger er et udtryk for det bedste estimat, og det er helt almindeligt, at skøn er behæftet med usikkerhed. Ministeriet har det seneste år brugt formuleringen “betydelig usikkerhed” i mere end 100 udvalgssvar til Folketinget.
Det er dog vigtigt at understrege, at usikkerhed både kan betyde, at provenuet er højere og lavere end beregnet. Værdien af de unoterede aktiver vurderes af Danmarks Statistik at være undervurderet, fordi der er indført et loft over meget høje formuer af diskretionshensyn, og fordi Danmarks Statistik ”kun” kan fordele 93,5 pct. af de unoterede aktier på enkeltpersoner.
Tidligere direktør i Danmarks Statistik, med ansvar for formuestatistikken, har kaldt værdiansættelsen af unoterede aktier “en forsigtig vurdering”.
Andelen blandt top 1 pct. i Norge der fraflytter, er begrænset (0,3 pct. i 2024), og er faktisk lavere, end når man ser på den samlede norske befolkning. Der var en større fraflytning i årene 2021 og 2022, hvilket dog ikke alene kan tilskrives formueskatten. Det norske statistikbureau skriver, at fordi exit-beskatningen i Norge først blev skærpet betydeligt i november 2022, var det særligt gunstigt – for personer med store formuer bestående af urealiserede gevinster – at flytte ud af Norge, netop inden regelændringen trådte i kraft.
Danmark har allerede en exit-beskatning, der vil medføre en beskatning af urealiserede gevinster, hvis man fraflytter landet. Ideen er, at værdistigninger, der er fundet sted, mens man har været skattepligtig i Danmark, skal beskattes efter dansk skattelovgivning.
Nyere forskning viser, at de allerrigeste i forskellige lande (fx Frankrig, Italien, Holland, USA og Norge) ofte betaler en lavere effektiv skattesats end resten af befolkningen.
Det skyldes blandt andet, at en stor del af deres økonomiske indkomst ikke fremstår som almindelig skattepligtig indkomst. Velhavende personer kan eksempelvis lade værdier vokse i holdingselskaber eller i form af kapitalgevinster, som først beskattes, når de realiseres – og i nogle tilfælde kan beskatningen undgås.
Dermed kan der være argumenter for, at traditionelle indkomstskatter ikke nødvendigvis kan sikre en tilstrækkelig progressiv beskatning i toppen af indkomst- og formuefordelingen. Den prominente franske økonomiprofessor, Gabriel Zucman argumentere derfor for, at en moderat formueskat kan være et redskab til at lukke dette hul i skattesystemet og sikre, at også de største formuer bidrager til finansieringen af fællesskabet. Og at en formueskat kan virke godt som supplement til beskatning af arbejds- og kapitalindk
