Er beregningerne ikke for usikre til, at man kan være sikker på provenuet?

Berlingske har i en artikel bemærket, at Skatteministeriets beregninger af formueskatten er et “skøn”, og at det er behæftet med “betydelig usikkerhed”. Der er altid usikkerhed forbundet med økonomiske skøn og fremskrivninger. Skatteministeriets beregninger er et udtryk for det bedste estimat, og det er helt almindeligt, at skøn er behæftet med usikkerhed. Ministeriet har det…

Berlingske har i en artikel bemærket, at Skatteministeriets beregninger af formueskatten er et “skøn”, og at det er behæftet med “betydelig usikkerhed”.

Der er altid usikkerhed forbundet med økonomiske skøn og fremskrivninger. Skatteministeriets beregninger er et udtryk for det bedste estimat, og det er helt almindeligt, at skøn er behæftet med usikkerhed. Ministeriet har det seneste år brugt formuleringen “betydelig usikkerhed” i mere end 100 udvalgssvar til Folketinget.

Det er dog vigtigt at understrege, at usikkerhed både kan betyde, at provenuet er højere og lavere end beregnet. Værdien af de unoterede aktiver vurderes af Danmarks Statistik at være undervurderet, fordi der er indført et loft over meget høje formuer af diskretionshensyn, og fordi Danmarks Statistik ”kun” kan fordele 93,5 pct. af de unoterede aktier på enkeltpersoner. 

Tidligere direktør i Danmarks Statistik, med ansvar for formuestatistikken, har kaldt værdiansættelsen af unoterede aktier “en forsigtig vurdering”.